Medborgerskabspædagogik

- undervisning og didaktik

Af Bo Uggerholt Lauritzen, Lærer, M.ed. og pædagogisk konsulent, Ungdomsbyen, januar 2011

praise_holy_hands_268446_lI en pædagogisk sammenhæng er medborgerskab et ideal. Et dannelsesideal.  Ove Korsgaard skelner mellem en formel/juridisk dimension og en subjektiv, identitetsmæssig og psykologisk dimension af begrebet medborgerskab.  Et forsøg på at omsætte dette dobbelte begreb om medborgerskab til en beskrivelse af hvad en medborger (ideelt set) er, kunne være følgende:

En medborger er en person, der har og kender sine rettigheder, pligter og ansvar, deltager i og tager (med)ansvar for de fællesskaber, som han/hun er og føler sig som en del af.

Dette dannelsesideal – ”Medborgeren” – er et bud på et overordnet mål for en medborgerskabspædagogik.

Pædagogik i betydningen opdragelse og uddannelse - i retning af et dannelsesideal - betjener sig som regel også af læringsmål.

Medborgerskabspædagogik
kan siges at have følgende overordnede læringsmål:

  • At eleverne lærer hvordan nogle sociale og/eller kulturelle udfordringer kan løses "politisk- demokratisk”, samt at give dem en forståelse for skolen og samfundet som et fælles rum styret af en række grundlæggende værdier, principper (herunder rettigheder og medansvar) og formål

Medborgerskabsundervisning handler derfor om at stimulere denne læring ved at bidrage til at udbygge og kombinere elevers viden om politiske/demokratiske principper med politiske/demokratiske færdigheder og handling, fx: Saglig argumentation, at sætte sig i den andens sted, at kende sine rettigheder og pligter, at diskutere hvad fællesskabet er og hvad det kan og bør acceptere, at nå til enighed gennem dialog eller afgøre tvister ved afstemning osv.

Medborgerskabsundervisningen forsøger således at tilgodese

1) at eleverne oplever et tilhørsforhold til det politiske samfundsfællesskab (herunder skolen og klassen), som udgangspunkt for overhovedet at tage ansvar for fællesskabet,

2) at eleverne forstår og forholder sig kritisk og konstruktivt til de politiske institutioner (lokale, nationale og globale) og

3) at eleverne kan agere og faktisk agerer politisk-demokratisk med andre mennesker

Centrale kompetencer, som medborgerskabsundervisningen i forlængelse heraf søger at fremme hos eleverne er således, at de

  • udvikler egne holdninger (ikke nødvendigvis lærerens, skolens, forældrenes m.m.)
  • udvikler dømmekraft, kritisk sans, og evner at begrunde moralsk, etisk (det man under ét kan kalde politisk dannelse)
  • udvikler evnen til at være selvstyrende (autonome!) og refleksive
  • i videst muligt omfang opbygger relevant viden og faglighed (herunder kulturelle kompetencer som læsning, skrivning og grundlæggende naturfaglig viden m.m., der gør eleverne i stand til effektivt at deltage i demokratisk debat, forhandling m.m. på et oplyst grundlag)
  • lærer at argumentere, forhandle, stille kritiske spørgsmål, have indsigt i samfundets opbygning, styreformer, procedurer m.m. (det man under ét kan kalde politiske kompetencer)
  • ”kender koderne" i forhold til at kunne kommunikere effektivt og passende og udvikler empatiske evner, evne til at skifte perspektiv m.m. (det man under ét kan kalde sociale kompetencer)


Medborgerskabsdidaktik
I forlængelse heraf kan følgende didaktiske model (figur 1 – se nedenfor) anvendes, når pædagogen skal planlægge, gennemføre og evaluere medborgerskabsundervisning:

Det er vigtigt, at alle fire dimensioner (som i praksis er overlappende) adresseres, når medborgerskabsundervisning skal planlægges og gennemføres og siden evalueres.
Medborgerskabsundervisning skal således give mulighed for at eleverne opbygger viden - om fx rettigheder, pligter og medansvar (vidensdimensionen), at eleverne får lejlighed til at reflektere over ”hvem de er” i forhold til de dilemmaer og udfordringer undervisningen stiller dem overfor (identitets-/holdningsdimensionen), at undervisningen/læringen medtænker elevernes medbestemmelse og tryghed – både for at sikre maksimal meningsfuldhed for eleverne og for at sikre at eleverne ikke føler at undervisningen er fx nedværdigende eller på anden vis ekskluderende (inklusionsdimensionen) og sidst, men ikke mindst, at undervisningen træner eleverne i medborgerskabsfærdigheder; argumentation, mobilisering, forhandling m.m. (kompetence-/handlingsdimensionen)

Følgende type af didaktiske spørgsmål kan stilles ud fra modellens logik og tjene som rettesnor både i planlægnings-, gennemførelses- og evalueringsfasen:

I hvilket omfang giver den planlagte undervisning adgang til central medborgerskabsfaglig viden (om centrale demokratiske værdier, principper, rettigheder, pligter/ansvar, samfundets opbygning, beslutningsprocedurer m.m.)?

I hvilket omfang får eleverne mulighed for at reflektere over deres identitet i forhold til de udfordringer og dilemmaer undervisningen adresserer?

I hvilket omfang er kravet om medbestemmelse og tryghed i undervisningen tilgodeset?

I hvilket omfang giver undervisningen eleverne forudsætninger for og mulighed for at deltage aktivt i at lave positive forandringer? M.m.

Figur 1. Planlægnings- og evalueringsmodel til undervisning i, om og med medborgerskab

  1. Vidensdimension

Viden om:


-rettigheder og pligter
-demokrati
-diskrimination
-civilsamfundet m.m.

2. Identitetsdimension

Refleksion over:

-identitet
-tilhørsforhold
-værdier
-etik m.m.

3. Inklusiv dimension

Læringsmiljøet som  ramme om inklusion:

Sikkerhed og tryghed: socialt, psykologisk og fysisk

Medbestemmelse, medejerskab, mening

4. Kompetence dimension

Færdigheder i:

Aktiv deltagelse og medbestemmelse

Mulighed for at udvikle færdigheder i medborgerskab og opøve handlekompetence som aktiv medborger: Det politiske spil, den politiske omgangsform, forhandling, forståelse for love og reglers betydning.

Teksten er en sammenfattet version af et oprindeligt dokument forfattet til brug for det pædagogiske personale på Stevnsgades/Guldberg Skole i forbindelse med udviklingen af Projekt Medborgerskabsuddannelse (se http://medborger.net/ressourcer/undersogelsesrapport.html )og er i øvrigt dybt inspireret af:

Korsgaard, O. (red.), Medborgerskab – nyt dannelsesideal?, RPF (2007)
Osler, A., i Learning for Democratic Citizenship, DPU (2001)
Andersson, M. og Hansbøl, G., Dannelse til demokratisk medborgerskab, Efterskoleforeningens Forlag (2006)